KAREN BLIXEN I HØRSHOLM MIDTPUNKT

Oplev Karen Blixen i billeder, citater og anekdoter og den fantastiske historie om den litterære verdensstjerne Karen Blixen fra Rungsted, og hvilken betydning hun og hendes familie har haft på lokalområdet. 

Som en af de allermest oversatte danske forfatter nogensinde er Karen Blixen ikke til at komme uden om i dansk og udenlandsk litteratur. Hendes forfatterskab var nyskabende, da hun levede, og står stadig aktuelt og knivskarpt. Det er stadig genstand for utallige fortolkninger og som inspiration for mange kunstnere, filmskabere, forfattere og alle hendes læsere. I dag er Karen Blixen et litterært koryfæ, der fortolkes i mange formater, både ballet, teater, film og billedkunst.

Karen Blixen Museum på Rungstedlund er et af Strandvejens ældste huse. Her blev Karen Blixen født i 1885, og hun levede her næsten hele sit liv, med undtagelse af de år, hun boede i Afrika. Ingen kan besøge museet uden at mærke en lang og spændende historie, og i dag levendegøres Karen Blixen, hendes litteratur, kunst og tanker med skiftende særudstillinger, omvisninger, undervisningsforløb og ugentlige kulturelle arrangementer.

Måske vil udstillingen i Hørsholm Midtpunkt gøre dig nysgerrig på at vide mere om Karen Blixen og den lokale historie. Rigtig god fornøjelse!

2023-04-27T09:47:06+02:00