Hørsholm Apotek

Du finder Hørsholm Apotek på Torvet.

Hørsholm Apotek er et af landets største apoteker.

Her står vores faguddannede og venlige personale klar til at ekspedere din recept og give dig information og rådgivning om, hvordan du skal tage din medicin. Har du andre lægefaglige spørgsmål, kan du også spørge vores personale til råds – hvis ikke vi selv kender svaret, skal vi nok hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få det.

Apoteket har også et bredt udvalg af håndkøbslægemidler og andre apoteksvarer blandt andet til hud-, hår- og tandpleje, børneartikler, sygeplejeartikler samt vitaminer og kosttilskud.

To slags medicinsamtaler

Vi tilbyder en årlig compliance-samtale til personer, der har fået et lægemiddel i mere end 12 måneder mod en kronisk lidelse. Samtalen handler om, hvordan det går med indtagelsen af medicinen, om dens virkning, eventuelle bivirkninger og om der er andre udfordringer.

Til de personer, der har fået en helt ny diagnose inden for seks måneder og derfor er startet med et nyt lægemiddel, tilbyder vi også en samtale. Vi taler om bivirkninger, hvordan medicinen skal tages og andre ting, som man skal være opmærksom på, så du kan være tryg ved brugen af din medicin.

Husk medicinen med SMS-service

Har du svært ved at huske at tage din medicin hver dag? Det forstår vi godt. Men det er ekstremt vigtigt at huske medicinen, så derfor har vi lavet en medicin-husker-service til dig; vi tilbyder nemlig at sende dig en SMS, hver gang du skal huske at tage din medicin.
Du kan tilmelde dig sms-servicen på apoteket – og det er helt gratis(du betaler dog almindelig sms-takst for den sms, der skal bekræfte/afmelde abonnementet).

Mandag - Fredag: 09:00-18:00
Lørdag: 10:00-16:00
Søndag: Lukket
Se ændrede åbningstider og helligdage her.