FLOWER POWER UDSTILLING

Oplev Flower Power udstillingen af Pernille Westh.
25. april – 15. maj

Udstillingen “Flower Power” er en hyldest til blomsterne.
Der er flere hundrede tusinde forskellige blomster på vores dejlige planet; nogle er spiselige, nogle er giftige, nogle er helbredende, nogle er kæmpestore, og nogle er bittesmå.

Blomster spiller en vigtig rolle i naturen; de sørger bl.a. for, at der er mad til bier, sommerfugle og andre vigtige væsener, og at der er bær og frugt, som vi mennesker kan spise. Desuden er blomster medvirkende til at nedbringe CO2, da planterne optager CO2 og frigiver ilt.

Der findes blomster i mange forskellige former og farver og med mange forskellige dufte. Blomster bringer glæde, og de har været brugt som offergaver og gaver helt tilbage til gammel tid. Blomster blev dengang også brugt til at udsmykke sig med, og det gør de stadig den dag i dag bl.a. i Polynesien i form af friske blomsterkranse og friske blomster bag øret eller i håret.

Har man mulighed for det, kan man være bæredygtig og dyrke sine egne blomster fx på terrassen, på altanen eller i haven. Det vil insekterne også nyde godt af. Eller man kan vælge at købe økologiske blomster. Der er heldigvis fokus på dyrkningen af kommercielle blomster, så flere og flere producenter vælger at dyrke deres blomster økologisk.

Blomster påvirker os positivt, bl.a. løfter blomster vores humør, reducerer stress og aktiverer kreativiteten.

Udstillingen er fotograferet af fotografisk kunstner Pernille Westh, der arbejder for bæredygtighed, glade dyr og veltilfreds natur.

God fornøjelse!

2022-04-25T09:24:04+02:00