RETOUR

Oplev fotoudstillingen fra gentlemen-cykelløbet 16. juni til 24. juli.

Retrocykling er startet omkring 1997 som en hyldest til de store cykelryttere, og er nu blevet en hel bevægelse, hvor cyklisterne er vendt tilbage til de autentike rødder. Det er bestemt en sport med sjæl.
Retrocykling foregår i sin helt egen tidslomme med cykler og cykeltøj, der passer til den tid. Der er bestemt tænkt over tingene, inden man har sat sig op på cyklerne.
Det er gentlemen-cykelløb, så det gælder ikke om at komme først i mål, og der er ingen vinder. Derimod gælder det om at nyde dét at cykle, om at nyde fællesskabet og om at værdsætte de områder, man cykler i. Der er korte og lange distancer, så der er plads til cyklister på mange niveauer.

Retrocykling har været med til at beskytte og bevare de sidste grusveje i Toscana i Italien, hvor store cykelhelte har trådt i pedalerne gennem tiderne, og det er Italieneren Giancarlo Broccis fortjeneste. Det var nemlig ham, der startede retrocykling i Italien. Siden har bevægelsen spredt sig ud over store dele af verden.

Fotografisk kunstner Pernille Westh har fotograferet retrocyklister i Italien, Belgien, Tyskland, England og Danmark.

2022-06-27T09:49:40+02:00